Adhan, også kendt som “kaldet til bøn”, er en central rituel praksis i islam, hvor troende kaldes til at udføre deres daglige bønner.
Det er en vigtig del af muslimers daglige rutine og er et symbolsk og åndeligt øjeblik i islamsk kultur.
Adhan udføres normalt af en muezin fra toppen af en moskés minaret.
Muezinen reciterer en serie sætninger på arabisk, der proklamerer Guds storhed og opfordrer troende til at komme og bede.
Disse sætninger inkluderer erklæringer som “Allahu akbar” (Gud er størst) og “Ashhadu an la ilaha illa Allah” (Jeg vidner om, at der ikke er nogen gud ud over Allah).
Adhan udføres fem gange om dagen: ved solopgang, middag, eftermiddag, solnedgang og aften.
Hver bøn har sit eget unikke adhan, der kaldes på det rette tidspunkt i løbet af dagen.
Troende stopper, hvad de laver, når de hører adhan, og forbereder sig på at udføre deres bønner.
Den rituelle kalden til bøn har en dyb symbolsk betydning i islam og minder troende om Guds nærhed og det åndelige kald til bøn og tilbedelse.
Det tjener også som et åndeligt signal til lokalsamfundet om tidspunktet for de rituelle handlinger i løbet af dagen.
Adhan er en integreret del af muslimers daglige liv og er en smuk manifestation af den kollektive spiritualitet og enhed i islam.