Islamisk arkitektur refererer til den arkitektoniske stil og tradition, der er forbundet med bygninger og strukturer opført af muslimske samfund over hele verden.
Denne stil er kendt for sin rige mangfoldighed og kompleksitet og har dybe rødder i islamske religiøse og kulturelle praksis.
Kendetegnende for islamisk arkitektur er brugen af geometriske mønstre, arkader, kupler og minareter samt en betydelig opmærksomhed på detaljer og udsmykning.
Arkitekturen afspejler ofte islamske æstetiske og symbolske værdier og stræber efter at skabe harmoni og skønhed i bygningernes design.
Nogle af de mest berømte eksempler på islamisk arkitektur inkluderer moskéer som Den Store Moské i Cordoba, Spanien, Taj Mahal i Indien og Alhambra-paladset i Spanien.
Disse strukturer viser den enestående dygtighed og kreativitet inden for islamisk arkitektur gennem historien.
Islamisk arkitektur omfatter også en bred vifte af bygningstyper, herunder paladser, mausoleer, madrassaer (teologiske skoler), badehuse og markedskomplekser kendt som souks.
Hvert af disse bidrager til det samlede landskab af islamisk arkitektur og demonstrerer mangfoldigheden og skønheden i muslimske samfunds bygningsarv.
Den kontinuerlige udvikling og tilpasning af islamisk arkitektur gennem tidens løb vidner om dens betydning som et centralt udtryk for islamisk kultur, tro og identitet.