Almoravid-dynastiet var en betydningsfuld politisk og religiøs magtfaktor i Nordafrika og den iberiske halvø i det 11. og 12. århundrede.
Dynastiet blev grundlagt af Abdallah ibn Yasin, en religiøs leder, der fremmet en streng fortolkning af islam kendt som berberisk puritanisme.
Dynastiet opstod i Sahara-regionen i det nuværende Marokko og udviklede sig hurtigt til en magtfaktor, der erobrede store dele af Nordafrika, inklusive Marrakech, som de gjorde til deres hovedstad.
Almoraviderne fortsatte deres ekspansion mod den iberiske halvø, hvor de etablerede etablerede deres kontrol over dele af det nuværende Spanien og Portugal.
Almoravid-dynastiet var kendt for at have forenet de forskellige berberiske stammer under en fælles politisk og religiøs ledelse.
De implementerede en streng islamisk lovgivning og fremmede en ortodoks tolkning af religionen.
Dynastiet er også kendt for sine imponerende arkitektoniske bedrifter, herunder opførelsen af bygningsværker som den storslåede Koutoubia-moské i Marrakech og Aljafería-paladset i Zaragoza, Spanien.
Trods deres tidlige succeser oplevede Almoravid-dynastiet interne stridigheder og eksterne trusler, der til sidst førte til dets fald i det 12. århundrede.
Dynastiets indflydelse og arv forblev imidlertid tydelig i regionen gennem dets kulturelle, arkitektoniske og politiske bidrag.